Endnu en gang vil jeg byde dig velkommen til vores butik og webshop, med en lille historie om hvordan det hele startede.

Butikken så dagens lys 1. december 1999 hvor ejeren var en anden, Malene Aalund – deraf navnet. Dengang bestod butikkens sortiment hovedsageligt af potter, planter og afskårent. – Med tiden har vi udviklet sortimentet, og det er derfor blevet meget bredere.

I 2007 startede jeg i lære som Blomsterdekoratør i butikken, under Malene Aalund. Jeg blev forelsket i faget og alle dets muligheder inden for blomster- såvel som brugskunst-verdenen.
Min drøm har altid været at blive selvstændig, derfor udviklede mine mål sig fra at få en uddannelse, til både at få en uddannelse, men også min egen butik. Efter nogen tid, besluttede jeg mig for at købe butikken af min læremester Malene, og så ansætte hende til at færdiguddanne mig.
Dette skete 1. marts 2008. – Her startede drømmen.
Da jeg så blev udlært i juni 09 ansatte jeg min mor, som nu står i lære ved mig. – Dette er meget lærerigt for os begge to :-)

Da min interesse breder sig meget længere end for blomsterne, udvidede jeg sortimentet i butikken med meget mere brugskunst af lækre mærker, som fx Greengate, Rice og meget mere.
Vi lægger også meget vægt på vores specialiteter inden for The og chokolade.
Smykker er også en stor passion for mig, derfor kan mine håndlavede smykker købes i butikken, samt i denne webshop.

Nu er tiden så kommet til at udvide med en webshop, så du kan shoppe 24 timer hos os, og at vi derved kan udvide vores sortiment meget meget mere med tiden.

Hvis du er interesseret i at vide meget mere om nyheder og aktiviteter i vores butik, er du meget velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Jeg håber du vil nyde ethvert besøg, både i vores webshop, men også i vores butik.

De bedste hilsner

Elizabeth Christoffersen